
Faktisk er der to "de dødes dag"; børnenes dag (1. november) og de voksnes dag (2. november), også kaldes "Día de los Inocentes" og "Día de los Difuntos". Skræmmende nok er der mange mennesker ved gravene på børnenes dag - børnedødelighed i Mexico er høj!
Jeg fik muligheden for at opleve disse dage på tæt hold. Med min mexicanske kulturklasse tog vi afsted til nabostaten, Michoacán, for at opleve helligdagene hvor de fremtræder stærkest. Vi tog til Patzcuaro og Tzintzuntzan, som ligger i bjergene. Aldrig har jeg oplevet noget lignene. Kirkegårdene var fuldstændig fulde med mennesker og aldrig har jeg oplevet så stor en glæde (!) ved en kirkegård. Døden er nemlig ikke slem hernede og på ingen måde tabu som den har tendens til at være i Danmark. Her ser man ingen grund til at de døde ikke må have det sjovt, så humøret er sådan set godt og folk hygger eller sidder i stilhed med et smil på læben rundt omkring gravene. Det er vitterligt en hel speciel stemning som aldrig kan beskrives grundigt nok. Jeg føler mig meget beæret over at have oplevet dette og kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi behandler vores døde.
